Maj 2022
En fantastisk milepæl er nået i Taurus Ejendomsadministration, da vi i maj 2022 runder 100 medarbejdere.
Taurus har gennem årene oplevet stigende aktivitet hos eksisterende kunder samt budt velkommen til adskillige nye nationale og internationale investorer i kundekredsen. Vi er glade og stolte over den tillid, vores kunder viser os, og stræber hver dag for at leve op til denne.
Med en kontinuerligt voksende kundekreds har vi samtidig kunne byde velkommen til mange nye dygtige kollegaer i huset, og mandag den 16. maj 2022 bød vi officielt velkommen til medarbejder nr. 100.
Dagen stod naturligvis på fejring på vores tre kontorer i Aarhus, København og Nykøbing Falster, hvor der var pyntet op fra morgenstunden og gjort klar til en ekstraordinær fællesmorgenmad med friskpresset juice og sprøde crossainter til alle medarbejderne.
Der skal lyde et hjerteligt velkommen til de nye ansigter i Taurus og et stort tak til alle, som har været med til at tage godt imod dem. Vores medarbejdere er vores rygrad og omdrejningspunkt for samarbejdet med vores kunder, og det er derfor fantastisk at se så stærkt et sammenhold blandt medarbejderne, såvel nye som gamle. Hos Taurus vil vi hinanden, og det kan mærkes.
Tak for højt humør og god stemning blandt alle de fremmødte.
Billeder fra arrangementet i Aarhus og København: