Høj vækst i Taurus Ejendomsadministration sikrer rekordresultat

Februar 2021

Med en vækst i forretningen på mere end 30% og en betydelig resultatfremgang har Taurus i 2020 konsolideret sin position blandt Danmarks største administratorer af investeringsejendomme for professionelle ejendomsinvestorer.

Taurus Ejendomsadministration har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2020, som viser en bruttofortjeneste på 36,2 mio. kr., en fremgang på 32% i forhold til 2019. Resultatet før skat er steget med 43% og udgør for 2020 4,4 mio. kr., det bedste resultat i virksomhedens historie.

”Vi er stolte af, at vi i Taurus med vores fokuserede strategi på professionel ejendomsadministration med best-in-class finansiel rapportering for store danske og internationale ejendomsinvestorer på 12 måneder har løftet vores forretningsvolumen med mere end 30%, og vi forvalter nu ejendomme for ca. 30 mia. kr.”,

udtaler Thomas Windtberg, partner og adm. direktør, og fortsætter: ”Vi har grund til at takke vores dygtige medarbejdere for en engageret indsats i et år, som var præget af usædvanlige rammebetingelser”.

Peter Winther, bestyrelsesformand i Taurus udtaler: 

”Vi er stolte over, at Taurus fortsætter sin imponerende vækst med en fortsat høj lønsomhed. Væksten er ikke skabt ved at etablere sig inden for nye forretningsområder, men ved at fokusere på kerneforretningen: Vi gør i Taurus det, som vi er bedst til. Der er grund til at takke ledelse og medarbejdere i Taurus for en fremragende og dedikeret indsats med fokus på kvalitet og værdiskabelse for vores kunder.

”Taurus har øget sin organisation med over 20 medarbejdere i løbet af 2020. I et år præget af corona, hvor man i lange perioder har måtte arbejde hjemmefra, kræver integration af nye medarbejdere en helt speciel indsats. Det er et stort fokus for 2021 at konsolidere organisationen og sikre, at Taurus også fremadrettet vil levere markedets bedste administrationsydelser til vores gode kunder”, slutter Thomas Windtberg.


Som en del af sikringen af den fremtidige organisation er Chef for Forretningssupport og -udvikling Anne Sofie Hovgaard blevet udnævnt Underdirektør i Taurus. Anne Sofie har gennem 6 år været en nøglespiller for Taurus og har været med til at sikre den store udvikling og vækst, som Taurus har oplevet de seneste år. Anne Sofie vil fortsat beskæftige sig med forretningsudvikling- og support og vil særligt bruge sin energi på at optimere og digitalisere processerne i Taurus således, at Taurus også fremadrettet kan tilbyde medarbejdere, kunder og lejere de bedst mulige løsninger.

Kontakt Taurus

Taurus Ejendomsforvaltning
Vestre Ringgade 26, 4.
DK-8000 Aarhus C
Tlf. +45 86 12 20 20
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Taurus horizontal partner