Kontakt din Taurus vicevært via ’Taurus Ejendomsservice’
Har du brug for assistance fra din Taurus vicevært? Drypper din vandhane, er dit køleskab gået i stykker eller noget helt tredje, kan du udfylde formularen og oprette en opgave. Så vil din Taurus vicevært kontakte dig hurtigst muligt.
Contact your Taurus caretaker via ’Taurus Ejendomsservice’
Do you need assistance from your Taurus caretaker? If your water tap is dripping, your fridge is broken or something else, please fill in the form and create a task. Your Taurus caretaker will then contact you as soon as possible.
Udlejning og underskrift af lejekontrakt
Du har den første kontakt til vores udlejningsafdeling, der sørger for fremvisning af det ønskede lejemål, udarbejdelse af lejekontrakten samt besvarelse af eventuelle spørgsmål du måtte have.
Hos Taurus benytter vi digital underskrift med MitID via virksomheden PenneoTM. Når en lejekontrakt skal underskrives, modtager du derfor en e-mail med et link til en side, hvor lejekontrakten samt øvrige relevante dokumenter kan læses og downloades, hvis dette ønskes. Når dokumenterne er gennemlæst, underskriver du med dit MitID. Når vi har registreret din indbetaling af depositum m.v. underskriver Taurus tillige digitalt, og alle parter modtager den underskrevne lejekontrakt pr. e-mail. Dette er nemt, hurtigt og sikkert.
Indflytning og daglig administration
Når lejekontrakten er underskrevet, aftales indflytningssyn og udlevering af nøgler med ejendomsfunktionæren i god tid inden indflytningen.
Som lejer har du frit elvalg. Du er dog forpligtet til at tilmelde dig hos en elleverandør i forbindelse med indflytning. Taurus vil på indflytningssynet tilbyde vores lejere at blive tilmeldt til NRGI som elleverandør. Lejer kan frit vælge selv at tilmelde sig en anden leverandør eller efterfølgende framelde sig NRGI for at tilmelde sig en anden. Taurus modtager håndterings-fee fra NRGI for administrationen af tilmeldingen ved lejers frivillige indgåelse af el-aftale med NRGI ved indflytning.
I lejeperioden vil vores dygtige administratorer stå for opkrævning af husleje, udarbejdelse af forbrugsregnskaber, og kontakt til dig som lejer, hvis der måtte være behov herfor.
Priser på ekstra ydelser
Vi vil rigtig gerne hjælpe dig, hvis du f.eks. får brug for en kopi af din huslejeopkrævning, en allonge til din lejekontrakt eller lignende. Du skal dog være opmærksom på, at vi tager et gebyr for den ekstra service.
Der opkræves et fast gebyr for nedenstående ydelser:
Fremsendelse af kopi af allerede udsendt materiale. F.eks. genfremsendelse af en huslejeopkrævning, et varmeregnskab eller lignende: DKK 312,50
Udarbejdelse af allonge til boliglejemål: DKK 1875,00
Rykkergebyr for manglende betaling af husleje: DKK 325,00
Opsigelse og fraflytning
Ønsker du at opsige dit lejemål, skal dette ske skriftligt og sendes per post eller e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. i forhold til de frister, der er oplyst i lejekontrakten. Såfremt lejekontrakten er underskrevet af to eller flere parter, skal der indsendes en opsigelse pr. underskriver.
Ofte vil opsigelsesfristen være løbende måned + 3 måneder. Vær opmærksom på at lejemålet i de fleste tilfælde skal fraflyttes 14 dage før udløbet af opsigelsesperioden således, at lejemålet kan istandsættes, inden en ny lejer flytter ind.
Ønsker du at fraflytte hurtigere end den i lejekontrakten anførte frist, kan du meddele administratoren dette i din opsigelse, hvorefter vi vil gøre vores bedste for at genudleje dit lejemål hurtigst muligt.
Ved fraflytning skal der foretages et flyttesyn, hvor både lejer og udlejer/administrator er til stede for at gennemgå eventuelle istandsættelsesarbejder. På baggrund af dette flyttesyn og eventuelle andre mellemværender afregnes depositum. Såfremt beløbet måtte være i dit favør, udbetales dette til et af dig oplyst bankkontonummer. Du vil blive kontaktet 1-2 uger før fraflytningsdatoen med en indkaldelse til fraflytningssyn.
GODE RÅD TIL FRAFLYTNING
Når du skal fraflytte dit lejemål, kan du med fordel benytte nedenstående fraflytningsguide.
Guiden indeholder en række gode råd til, hvordan du bør rengøre dit lejemål, inden fraflytningssynet.
Download guiden her: Fraflytningsguide